Vi har samlet 93 skøjter fra 12 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-40%
-37%
-30%
-29%
-28%
-26%
-25%
-25%
-25%
-24%
-20%
-18%
-18%
-16%
-15%
-15%
-15%
-14%
-14%
-13%
-10%
-1%
-25%
-25%
-25%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 12 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Skøjter er et af de produkter, hvor pasformen betyder mere end mærket. Et par skøjter, der sidder løst om hælen, gør ondt og gør det svært at lære at løbe — uanset hvor gode klingerne er. Derfor handler det meste af denne guide om fod, støvle og støtte, og mindre om specifikationer.
Beslutningerne kommer i en bestemt rækkefølge: Hvilken type skøjteløb skal du lave? Hvilken type skøjte hører til? Og hvordan finder du den rigtige størrelse og stivhed? Til sidst kommer klinge, sikkerhed og vedligehold, som er det, der afgør, hvor længe skøjterne holder.
Der findes fire hovedtyper, og de er ikke udskiftelige. Vælger du forkert type, kommer du til at kæmpe mod udstyret.
Er du i tvivl, og skal skøjterne bruges i en skøjtehal et par gange om året, står valget reelt mellem kunstskøjter og ishockeyskøjter.
Kunstskøjten kendes på takken — de små pigge forrest på klingen. Den er beregnet til spring og piruetter, ikke til at bremse med. Mange begyndere prøver at stoppe ved at stikke takken i isen, og det ender som regel med en tur fremover.
Til gengæld gør den lange, næsten flade klinge kunstskøjten stabil, når du kører ligeud, og det gør typen venlig for voksne, der skal på is for første gang i mange år. Støvlen sidder ofte lidt højere om anklen og giver god støtte. Modeller til begyndere har blødere foring og mindre aggressiv tak end konkurrencemodeller — og det er begyndermodellen, du skal have, medmindre du går til skøjteløb.
Ishockeyskøjten har en hård yderskal, forstærket tåkappe og polstring, der beskytter mod puck, stave og andres klinger. Den kraftigt buede klinge gør skøjten mere drejevillig, men også mere ustabil under en begynder, der bare vil køre ligeud.
Spiller du hockey — eller skal skøjterne bruges af en teenager, der synes kunstskøjter ser forkerte ud — er hockeyskøjten det rigtige valg. Vær opmærksom på, at støvlerne fra forskellige mærker har forskellig facon over vrist og hæl. To skøjter i samme nominelle størrelse kan sidde helt forskelligt, og derfor er det typen, hvor prøvning i en butik betaler sig mest.
Turskøjter bruger en lang klinge monteret på en binding, så du kan spænde din egen vinterstøvle fast. Det gør dem behagelige på lange afstande og nemme at tage af, når du skal gå et stykke. Langrendsskøjter har i stedet en fastmonteret, meget lang klinge og en lav støvle bygget til fart på en bane.
Begge typer forudsætter erfaring. Den lange klinge kræver mere plads at dreje på, og bremsning fungerer anderledes end på en kort klinge. Skal turskøjterne bruges på naturis, så læs afsnittet om sikkerhed længere nede, inden du køber — udstyrslisten er længere end bare skøjterne.
Skøjteløb på søer, moser og oversvømmede enge er forbundet med risiko for at gå gennem isen, og det er en livsfarlig situation, også for en god svømmer. Isen kan være tyk ét sted og bære dårligt få meter derfra, og du kan ikke se forskel fra bredden.
Der er nogle grundregler, som ikke er til forhandling:
Skøjtehaller og anlagte, opsyn førte baner er det trygge alternativ, og er det eneste, denne guide kan anbefale til begyndere og børn. Er du i tvivl om isen, så tag i hallen i stedet.
De fleste fald på is sker bagover, og det er baghovedet, der tager imod. Derfor giver en hjelm god mening for både børn og voksne begyndere. En ishockeyhjelm er beregnet til netop den type fald og til kulde; skal skøjterne bruges i klubregi, så spørg klubben, hvad de kræver.
Ud over hjelm er handsker det, der bliver brugt mest — de holder fingrene væk fra andres klinger og varme på samme tid. Knæ-, albue- og håndledsbeskyttere er værd at overveje til børn, der lige er begyndt, og til voksne, der falder tungt. Vær opmærksom på, at mange skøjtehaller har egne regler for hjelm og beskyttelse, især for børn.
Det er den vigtigste og mest oversete del af købet. Skøjtestørrelser følger ikke nødvendigvis din almindelige skostørrelse, og de varierer mellem mærker og mellem kunst- og hockeymodeller. Brug altid producentens egen størrelsestabel, og mål fodens længde i centimeter frem for at gætte.
En skøjte skal sidde tæt om hælen og midtfoden uden at klemme tæerne flade. Løfter hælen sig indeni, når du bøjer i knæet, er skøjten for stor — og det er både ubehageligt og gør det svært at styre klingen. Brug tynde sokker, ikke tykke uldsokker: tykke sokker gør skøjten løs indeni og gør faktisk fødderne koldere, fordi de klemmer.
Snør løsere over tæerne, hårdest hen over vristen og igen lidt løsere øverst, så du stadig kan bøje anklen fremad. Snører du hele vejen op med samme stramhed, låser du anklen, og så bliver det svært at holde balancen. Nogle hockeyskøjter kan varmeformes hos en forhandler, så støvlen tilpasser sig foden — spørg i butikken, om netop den model er egnet til det.
Børnefødder vokser hurtigere, end skøjter slides op. Derfor findes der justerbare skøjter, hvor støvlen kan forlænges over flere størrelser. De er en fornuftig løsning til børn, der skøjter nogle få gange hver vinter.
Til gengæld giver justerbare modeller typisk mindre støtte end en fast støvle, og det kan mærkes, hvis barnet begynder at gå til skøjteløb eller hockey. Køb aldrig skøjter flere størrelser for store i håb om, at de holder længere — en løs skøjte gør, at barnet vipper om på anklerne, får ondt og mister lysten. Er der brug for en enkelt tur, er leje i skøjtehallen ofte den bedste løsning.
Klingen er det, der møder isen, og kvaliteten af stålet afgør, hvor tit den skal slibes, og hvor godt den holder en kant. Billige skøjter har blødere stål, der sløves hurtigere.
Skøjteklinger slibes med en hulning i midten, så der dannes to kanter — det er kanterne, der giver greb, ikke klingens flade. Hvor dyb hulningen skal være, afhænger af vægt, stil og præference, og det er noget, en slibeforretning eller din klub kan rådgive om. Nye skøjter er ikke altid slebet klar til brug fra fabrikken, så tjek det, inden første tur. Kan du køre sidelæns uden at kunne stoppe, er klingen sløv.
Stålklinger ruster, hvis de pakkes væk fugtige — og i en skøjtehal bliver de altid fugtige. Tør klingerne helt af med en klud, hver eneste gang du forlader isen, også selvom du har travlt.
Brug hårde klingebeskyttere, mens du går til og fra isen, så kanterne ikke ødelægges mod beton og gummimåtter. Til opbevaring skal du derimod bruge bløde stofovertræk, der suger fugt — hårde beskyttere lukker vandet inde og skaber netop den rust, de skulle forhindre. Lad støvlerne tørre med tungen åben, og opbevar skøjterne et tørt sted frem for i en lukket taske i bilen.
De billigste skøjter er typisk beregnet til nogle få ture om året. Støvlen har mindre støtte, foringen er tyndere, og stålet er blødere. Til en enkelt tur i hallen med familien er det som regel nok.
I mellemklassen får du en stivere støvle, bedre polstring og et stål, der holder kanten længere — det er her, du bør lande, hvis der skal skøjtes hver vinter. De dyreste skøjter er bygget til konkurrence: meget stive støvler, som kræver teknik og trænede ankler, og som faktisk er ubehagelige for en begynder. Dyrere er ikke bedre, hvis niveauet ikke passer.
Kunstskøjter er som regel mest stabile at køre ligeud på for en voksen begynder. Hockeyskøjter er oplagte, hvis der skal spilles hockey.
Det afhænger af, hvor meget de bruges, og af stålets kvalitet. Mærker du, at kanterne ikke griber i svingene, er det tid.
Kun hvis kommunen eller den lokale myndighed har godkendt isen — og aldrig alene. Er isen ikke godkendt og skiltet, så lad være.
En hjelm er bedre end ingen hjelm, men en ishockeyhjelm er beregnet til den type fald, der sker på is. Spørg din klub eller hallen, hvad de anbefaler.